Overførselsmappen er der, hvor computeren automatisk lægger filer, man har hentet fra nettet: billeder, dokumenter, kvitteringer og installationsfiler, man kun skulle bruge én gang. Fordi mappen fylder sig selv op i baggrunden, er det let at glemme, at den findes, indtil den en dag er så stor, at det virker uoverskueligt overhovedet at gå i gang med at rydde op i den.
En god start er at sortere filerne efter dato, så de ældste samles for sig selv. De fleste filer, der har ligget der i mere end nogle måneder uden at blive åbnet, kan roligt slettes, fordi man tydeligvis ikke har brug for dem i hverdagen længere. Det, man er i tvivl om, kan man flytte over i en mappe, man alligevel bruger jævnligt.
En fast rytme forhindrer nyt rod
Når mappen først er ryddet, handler det om at holde den sådan. Sæt jer for at gennemgå overførselsmappen med jævne mellemrum, for eksempel en gang om måneden, så den aldrig når at vokse sig stor igen. Det tager kun nogle minutter, hvis det bliver en fast del af hverdagens rutiner omkring computeren.
Læg mærke til, hvilke filer der oftest lander i mappen uden nogensinde at blive brugt. Er det billeder fra beskeder, kvitteringer fra indkøb eller dokumenter, man alligevel gemmer et andet sted bagefter? Ved at flytte de vigtige filer til deres rette mappe, med det samme de bliver hentet, undgår man, at overførselsmappen bliver et permanent opbevaringssted for ting, der egentlig hører hjemme andre steder.
Til sidst kan det betale sig at give mappen en fast rolle: den er et venteværelse for nye filer, ikke et arkiv. Alt, der stadig ligger der efter et par uger, bør enten flyttes til sin rigtige mappe eller slettes. Med den tankegang bliver overførselsmappen aldrig igen en bunke, man er bange for at åbne.
Det kan også hjælpe at give sig selv en lille belønning, når mappen er tømt for første gang, så opgaven ikke kun føles som endnu en kedelig pligt. Nogle vælger at rydde op mens de alligevel venter på noget andet, for eksempel mens kaffen bliver lavet. På den måde bliver oprydningen en lille, naturlig del af dagen i stedet for en stor opgave, man skubber foran sig i månedsvis.